PrePreggo-Time

prepreggo-down

Før min graviditet, kunne jeg slet ikke se, at jeg var tynd. Det kommer nok fra, at jeg har tabt 30 kg over en årrække, og stadig så en relativ stor pige i spejlet. Nu sidder jeg her, med min store mave og flere kilo på kroppen – Det er jo vanvittigt. Jeg var jo tynd. Når min familie, kæreste eller veninder sagde det til mig, trak jeg blot på skulderene og tænkte “ja ja ikke endnu“. Nu sidder jeg med en følelse, der er lidt skræmmende. Kunne jeg virkelig ikke se det. Hvis jeg kunne se det, ville jeg så ha’ været gladere for min krop? Jeg har aldrig været 100% glad for min krop, men bliver man nogensinde det?

Det jeg oprindeligt ville med dette indlæg, var at kigge tilbage på alle mine yndlingskjoler, som nu er pakket på loftet imens jeg er gravid. Jeg elsker alle mine fine kjoler, og er ret glad for min samling. Alle billederne er under et år gamle. Jeg savner oprigtigtalt at swinge rundt i en flot kjole med strut med en lækker skørte i. Oveni hatten, er jeg blevet meget glad for den mave jeg bære rundt på, det er meget hyggeligt og jeg har altid glædet mig til at blive gravid, men for pokker jeg savner min talje. Nu vil jeg nyde tiden med badebolden, glemme vægten og fokusere på det vigtige i livet, nemlig det liv der spire inde i mig.

Har I en favorit blandt billederne? Jeg kan næsten ikke vælge. Det må blive min sailorkjole fra H&R, den lyseblå fra Edith&Ella og den 60’er inspireret lyserøde sag.

Go’ søndag til jer 🙂

Min sommer 2013

rhodos rhodos2 sommer 3 sommer sommer2Det har været en fantastisk sommer dette år! Sommeren startede ud med at jeg blev uddannet pædagog, så blev jeg 25 år hvilket blev fejret på Rhodos med Jonas. Det var en skønherlig ferie og drømmer mig tilbage til den dejlige ø. Vi lejede en bil og drønede rundt på øen det meste af ugen, op i bjergene og så de mest fantastiske udsigter. Fik god mad og Rhodos vin, vi hapsede endda masser vin med hjem i kufferten.

Et minde der vil stå klart, var da vi midt i ingenting stod og købte vin, af en fuld gammel mand. Som selv havde bygget hans butik at palmeblade. Og At vi blev væk på toppen af et bjerg på min fødselsdag, men stadig med den smukkeste udsigt, endte med at vi fandt en herlig taverna og fik ugens bedste måltid – hvor jeg også fik en ny ven – Hr. Æsel.

Hjemme i DK, tog vi fx i sommerhus på to Honda Express som Jonas havde gjort i stand. Jeg var på strandtur med min Mutti, hvor vi endte på Nudist stranden fyldt med nøgne gamle mænd, som kom travene med et håndklæde om nakken – og let spredte ben.

Så spiste jeg sushi med Jonas på vores “hemmelige” sted, hvor ingen andre kommer. Jeg har været i Spa med den bedste veninde for at fejre vores 10 års jubilæum! Og meget meget mere! Fester, veninde hygge og nye bekendtskaber som er blevet til venskaber.

Jeg kan kigge tilbage på denne sommer med en fantastisk fornemmelse i maven, en boblen som jeg håber på bliver lidt endnu – for jeg syntes ikke altid at vinteren er særlig sjov.

7 år og 7 billeder – en lille rejse

onne med talone med talJeg blev inspireret af Alexias indlæg til at lavet et lignede. Her er 7 billeder af mig gennem de seneste 7 år. Jeg må selv sige, at der er sket en hel del. Både udseendemæssigt og psykisk.

I 2007, jeg var ikke særlig glad og selvværd og selvtilliden var helt i bund, spøgelserne efter en folkeskoletid som var fyldt med mobning og onde ord som; klamme so, tykke svin, at jeg var grim, klam, ulækker, havde klamme store øjne, at mine læber var alt for store og ulækre og sidst med ikke mindst, fik jeg altid af vide at jeg var dum – dum som en dør. Det var nok det, som betød mest. For jeg vidste at jeg ikke var dum, men når alle siger det “så må det jo passe?”

I 2008, brød min verden helt sammen da jeg fandt min far på fortrappen med en hjerneblødning, hvis jeg ikke havde reageret så hurtigt, som jeg gjorde – så havde vi nok ikke vores far i dag, eller i hvert fald ikke som den person han er i dag. Jeg er den yngste og det at “miste” overhovedet til familien til en dum hjerneblødning, blev bare for meget for mig.

I 2009,  det var året jeg flyttede hjemmefra og året Jonas flyttede ind. Jeg kæmpede stadig med fortidens spøgelser med begyndte så småt at få opbygget troen på mig selv og viljen til at presse igennem.

I 2010, dette år begyndte tingene for alvor at gå som jeg ville ha’ det – jeg kom ind på pædagogseminaret, min absolutte drømmeuddannelse. Fik et arbejde på en boform hvor jeg fik fyldt rygsækken op med gode erfaringer og selvtillid til at jeg godt kan finde ud af mit arbejde.

I 2011 tog det et nyk ned af igen. Jeg blev hunde syg og ingen vidste hvorfor og hvad der kunne gøres for at jeg fik det bedre – på billedet fra 2010 til 2011 havde jeg tabt over 10 kg og havde det både psykisk og fysisk dårligt, da jeg ingen næring fik at den mad jeg spiste. Uddannelsen havde jeg rigtig svært ved at fokusere på, da jeg bare var så træt og uoplagt hele tiden.

I 2012 begyndte jeg selv at eksperimentere med hvad jeg fejlede og det da jeg skar gluten fra min kost, kunne jeg og min omgangskreds straks se bedring. Det var så her, at kampen om at få slået glutenallergi fast på CV’et, hvilket var svære end nogen havde regnet med. I 2012 begyndte jeg også at blogge – en blog for at sætte fokus et andet sted end på hvad der ikke lykkedes. Men at have en blog, som jeg kan dele min hverdag og tanker med, betyder så meget.

2013, jeg har fået min diagnose, jeg har aldrig været gladere eller følt mig sundere – har opbygget selvværd og selvtillid, men det er en livslang proces. Fortidens spøgelser kigger stadig forbi og slår mig ned, men det er slet ikke på samme niveau som i 2007. Jeg er blevet ældre og mere sikker på mig selv og min omgangskreds. Syntes også at det er tydeligt, at mine øjne smiler mere og ser langt gladere ud nu, end i 2007-2008-2009.

Nu har I fået en halv roman af mig, og hvis I er nået til bunden – så må jeg sige at det er ret godt gået 😉 Nu vil jeg gerne høre lidt om jer, hvem er I, hvad har I oplevet?

Mother Monster

ladygaga2-vert

Jeg elsker Lady Gaga og har flittigt lyttet til hendes musik siden ”Just Dance” udkom i 2008. Siden da har jeg været til 2 koncerter, begge gange med min bedste veninde Lykke. Første omgang var i Herning 2010 hvor vi blev fuldstændig blæst væk af hendes sceneshow og sang. Gaga synger jo live, hvilket ikke kan siges om mange andre kendte sangere. Anden gang var i Parken i 2012, det var så vildt og det kan sagtens siges at jeg aldrig set noget federe scene show. Wow!

Desuden var Gaga på en 4. plads over mest googlede kvinder i 2012, som kan ses her. – måske udgør jeg selv en ret stor del af de søgninger. Hehe.   Hun er overhalet af Rihanna og Lana del Rey som tog en flot første plads over mest googlede Quinder.

Jeg syntes, at Gagas stil er skør og kæk, men jeg elsker det! Kødkjolen og alle hendes skøre beklædningsgenstande er bare prikken over i’et til en super fed personlighed og stil. Jeg elsker det der, over the top, som hun altid er.

lykjs-vert

Så klar på Gaga!

Min stil (indsæt spørgsmåltegn)

Jeg har været lidt rundt omkring hvad angår stil, vil jeg selv mene. Da jeg var 12 år var jeg en snotforvirret teenager som ikke vidste hvem hun var og hvad hun var. Jeg kunne ikke finde ud af hvor jeg passede ind. Jeg var bare en letter overvægtig usikker pige. Efter måneders plageri fik jeg et par UFO bukser af mine forældre, fordi der syntes jeg sk8ter var det vildeste og Avril Lavigne the stuff.

Så startede jeg på efterskole lige da jeg var fyldt 15 og mødte nogle piger i anderledes tøj, som jeg syntes var mega sejt. Jeg ville også skille mig ud. Jeg kan tydelig huske det første hul jeg klippede i mine bukser med en neglesaks (det eneste jeg lige havde på mit værelse), jeg var så bange for hvad min mor ville sige. Men jeg syntes selv det var total bad ass og følte ærligtalt at ”nu kunne jeg da ikke blive sejere!” hehe.

Jeg begyndte at gå med nitter, på hals og arme. Ikke som det er moderne i dag 😉 Og meget sort make up på øjnene. Avril blev byttet ud med Korn og Slipknot og jeg ville slet ikke indrømme at jeg stadig hørte Spice Girls i smug.

Jeg begyndte at hænge ud i Kildeparken og drak lunken pilsner sammen med andre typer. Jeg husker den tid som rigtig sjov og fed. Hold da op jeg morede mig. Jeg følte virkelig at jeg passede sammen med de venner jeg havde fundet. Nogle er jeg da stadig gode venner med i dag. Især Lykke, som jeg faktisk vil kalde min bedste veninde.

Da jeg var omkring 17 gik jeg mere i sorte lange kjoler eller sorte nederdele. Men som tiden gik blev mit tøj skiftet ud med cowboybukser og trøjer fra only i forskellige farver.

Nu, vælger jeg  egentlig bare det tøj jeg bedst kan lide og syntes passer sammen.  Jeg syntes ikke at jeg kan sætte mig selv i en boks som ”poptøs”, ”punker” eller ”sk8ter”.

Jeg er mig, og det er vel også det bedste.